Echinaforce® er lavet på planten rød solhat, hvis aktive stoffer styrker immunforsvaret.
Virkning og anvendelse:
Echinaforce® er et flydende rød/brun ekstrakt (tinktur) af planten Rød solhat (Purpursolhat). Echinaforce® styrker kroppens immunforsvar, og øger derved modstandskraften overfor forkølelsestilstande. Echinaforce® er et lindrende naturlægemiddel mod lettere forkølelsessymptomer.Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Sådan skal du anvende Echinaforce®:
Dosering Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt
Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning Hvis lægen anviser anden dosering skal denne følges.
Indhold: 50 ml
1 ml (ca. 40 dråber) Echinaforce® indeholder:
Udtræk af purpursolhat urt (Echinacea purpurea L., herba rec.) frisk plante (222-406 mg) svarende til 72 mg tørret plante. Udtræk af purpursolhat rod (Echinacea purpurea L., radix rec.), frisk plante (15-21 mg) svarende til 4 mg tørret rod. De øvrige indholdsstoffer er: Ethanol og renset vand
Brug ikke Echinaforce®, hvis:
- du lider af autoimmunologiske sygdomstilstande som f.eks. tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme, dissemineret sklerose, HIV infektion og andre utoimmunologiske sygdomstilstande.
- du lider af allergi overfor planter af kurvblomstfamilien.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:
Bør ikke bruges sammenhængende i længere perioder (8 uger)
Denne medicin indeholder 65 vol% alkohol, d.v.s. op til 500 mg. pr. dosis, svarende til 15 ml øl (= 1 spiseskefuld øl) eller 5 ml. vin (= 1 teskefuld vin) pr. dosis. Skadeligt for alkoholikere.
Anvend kun denne medicin til børn, gravide og ammende kvinder og patienter i højrisikogruppe som patienter med epilepsi og leversygdomme efter aftale med lægen.
Graviditet og amning:
Bør umiddelbart ikke anvendes. Spørg lægen.
Brug af anden medicin:
Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
Sjældne bivirkninger:
Overfølsomhedsreaktioner i form af kløe, hævelser i ansigtet, vejrtrækningsbesvær og hypotension har været rapporteret i sjældne tilfælde.
Før brug bør du læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Alternativt kan du finde den på indlægsseddel.dk .Er du i tvivl, kontakt egen læge.