Ipren 200 mg. - 20 stk. Ibuprofen tabletter

Varenummer:184963
22,00 kr.
På lager

Bemærk: Grundet loven for salg af lægemidler er det kun muligt at købe én pakning af denne vare. Du skal samtidig være over 18 år for at købe varen.


Ipren® er et middel mod smerter. Lægemidlet er et såkaldt NSAID, der virker både smertestillende, febernedsættende og mindsker inflammation. Det anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation)eller betændelseslignende symptomer, som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.


Inhold:  20 stk. tabletter (200 mg. Ibuprofen)


Dosering Ved svage smerter: Voksne. Sædvanligvis 1-2 tabletter (200-400 mg) efter behov, højst 3 gange i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.


Graviditet og amning Kan anvendes ved amning.
Må kun anvendes under visse forudsætninger ved graviditet.
Bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Bør ikke anvendes først i graviditeten, da risiko for misdannelser ikke helt kan udelukkes. Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.


Mulige bivirkninger Meget almindelige (over 10%):
Træthed, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, luft fra tarmen.


Almindelige (1-10%):
Kvalme, opkastning, forstoppelse, hovedpine, svimmelhed, hududslæt, øresusen (tinnitus).


Ikke almindelige (0,1-1%):
Sår på mavens eller tolvfingertarmens slimhinde, hul på tarmen, leverbetændelse, påvirkning af leverens funktion, muskelsammentrækninger i luftrørene, blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, søvnløshed, ændring i hudens følesans, hudkløe, småblødninger i hud og slimhinder, overfølsomhed over for lys, allergiske reaktioner, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), betændelsestilstand i nyren, påvirkning af nyrernes funktion, synsforstyrrelser.


Sjældne (0,01-0,1%):
Hjernehindebetændelse, depression, alvorlig hudreaktion, overfølsomhed over for lys, medicinfremkaldt feber.


Meget sjældne (under 0,01%).
Alvorlige hudreaktioner.
Væskeophobning i kroppen, forhøjet blodtryk og hjertesvigt kan forekomme i forbindelse med brug af NSAID.


Samtidig anvendelse af andre lægemidler Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Ipren® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
Ipren® kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
Ipren® må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.


OBS Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. krampe.

Varen er tilføjet til kurven