Voltaren® er et håndkøbslægemiddel mod gigt og smerter. Voltaren tilhører gruppen af non-steroide antiinflamatoriske stoffer (NSAID). Det anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. Gelen virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.
Virksomme stoffer
Diclofenac
Sådan skal du anvende Voltaren®
Smør gel svarende til en mængde på en størrelse fra et kirsebær til en valnød (svarer til 2-4 g) på huden 3-4 gange daglig. Vask hænder efter påsmøringen, medmindre du behandler hænderne.
Behandler du akutte, mindre skader f.eks. forstuvninger med Voltaren, må du ikke bruge Voltaren i mere end 7 dage uden at tale med lægen. Voltaren® må kun anvendes på ubeskadiget hud og ikke i ansigtet. Du må ikke dække den påsmurte hud med tætsluttende forbindinger.
Graviditet og amning
Bør kun anvendes efter aftale med lægen
Mulige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hududslæt, hudkløe.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Kan umiddelbart anvendes
OBS
Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.
Før brug bør du læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Alternativt kan du finde den på indlægsseddel.dk. Er du i tvivl, kontakt egen læge.