Zymelin næsespray til børn (2-10 år) 0,5 mg/ml, 10 ml.

Varenummer:401456
42,00 kr.
På lager
Zymelin er et håndkøbslægemiddel der anvendes mod tilstoppet næse ved forkølelse og bihulebetændelse.

Zymelin virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde. På denne måde afhjælpes den tilstoppede næse og luftgennemstrømningen forbedres. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter.

Virksomt indholdsstof:
Xylometazolin.

Dosering:
Børn 2-10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Næsesprayen bør ikke gives til børn under 2 år.

Graviditet og amning:
Zymelin bør kun anvendes efter lægens anvisning til gravide og ammende.

Mulige bivirkninger:
Almindelige (1-10%):
Kvalme, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, snue, hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%):
Tilstoppet næse - især efter hyppig eller langvarig anvendelse.
Sjældne (0,01-0,1%):


Fordøjelsesbesvær.
Meget sjældne (under 0,01%):
Træthed, hjertebanken, rastløshed, søvnløshed, allergiske reaktioner, forbigående synsforstyrrelser.

Ved for hyppig eller langvarig anvendelse kan der komme irritation af næseslimhinden med forværring af de symptomer, der er årsag til brugen af midlet.
Ved ophør med midlet kan der komme hævelse af slimhinden og øget flåd fra næsen, men disse symptomer forsvinder i reglen uden yderligere behandling i løbet af et par dage.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Zymelin skal tages med forsigtighed ved samtidig brug af MAO- hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og visse midler mod depression.

OBS!
Bør ikke anvendes ved forhøjet tryk i øjnene (grøn stær). Må desuden ikke anvendes efter visse typer operationer gennem næsen eller munden. Zymelin skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte, sukkersyge, svulst i binyremarven (fæokromocytom), forstørret prostata, forhøjet blodtryk eller ved begyndende hjertesvigt.

Indholdsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Xylometazolinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumphosphatdihydrat, natriumchlorid, natriumdihydrogenphosphatdihydrat, natriumedetat og renset vand.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

Varen er tilføjet til kurven